Aldersgruppe
3-4 år
Sted
Svømmecenter Nordvest
Silkeborg Højskole
Forudsætning
Barnet skal være fyldt 3 år inden opstart. Det er ikke en forudsætning at børnene har gået til svømning før de starter på Haletudse-holdet.
Holdbeskrivelse
På Haletudse er der tilknyttet én instruktør og to hjælpeinstruktører. Forældrene er ikke med i vandet. Undervisningen varer i 30 minutter inkl. navneopråb og beskeder på kanten.
På et Haletudsehold har børnene mulighed for at få gode og trygge første oplevelser med vandet. I dette bassin har børnene selv mulighed for at nå bunden, hvilket sikrer, at børnene kan udforske vandet i deres eget tempo.
Svømmeundervisningen i dette lave og lettere opvarmede bassin har til formål at give børnene gode oplevelser med vandet, mens de begynder at lære at svømme. Undervisningen vil derfor i høj grad være præget af legende aktiviteter, da det først og fremmest skal være sjovt at gå til svømning. Progressionen i undervisningen vil have fokus på, at børnene skal lære at ligge vandret i vandet.
En undervisning vil typisk være bygget op omkring forskellige øvelser og lege, hvor børnene bevæger sig fra kant til kant. De sidste 3-6 minutter af hver undervisningsgang vil typisk bestå af ’frileg’, så børnene selv får mulighed for at udforske det våde element og socialisere med de andre børn og instruktørerne.
Vi opfodrer til at forældre ikke opholder sig inde i svømmehallen, når børnene skal svømme. På Haletudseholdene kan forældrene følge børnene ind til bassinet og instruktørerne og derefter forlade svømmehallen. Når undervisningen afsluttes vil børnene blive samlet ved en af hjælpeinstruktørerne, som følger børnene ud til de ventende forældre i den lange gang mellem svømmehallen og omklædningsrummene.
Fokusområder
FACILITIES & ACTIVITIES
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation.



